17.1.14

At rejse væk


Alt sker på én gang lige for tiden. Jeg har altid vidst, at forandring godt kan gøre lidt ondt, og være lidt utrygt, men jeg mærker det nu. Jeg mærker også hvor spændende det kan være. Jeg har sagt mit studiejob op, skal til at opsige mit lille værelse her i Aarhus og om cirka elleve dage sidder jeg alene i et fly på vej til Sydspanien. Og der skal jeg så bo og arbejde de næste fire måneder. Jeg har som en del af min uddannelse nemlig fået en praktikplads hos et dansk reklamebureau i Málaga. Og det er så sejt. Men inderst inde er jeg også bare skide-bange og kan få pludselige anfald af hvad-fanden-laver-jeg-egentligt-og-skal-jeg-helt-alene-til-spanien?

Jeg har en meget dejlig kæreste, nogle meget dejlige venner og en meget dejlig familie, som jeg kommer til at savne helt afsindigt meget, og som jeg sikkert kommer til at sidde og tude over de første dage efter jeg er rejst. Og helt ærligt, siger jeg så til mig selv. Det er ikke for evigt. Tag dig lidt sammen.

Jeg rejser på min toogtyve-års fødselsdag. Halvdelen af dagen med min familie og afsked i lufthavnen, og den anden halvdel på flyet og alene i en tom lejlighed i et nyt land. Og selvfølgelig glæder jeg mig. Og selvfølgelig er jeg næsten ved at tisse i bukserne af skræk. Sådan skal det nok bare være. Men jeg føler mig på gyngende grund, for første gang i lang tid. Jeg tror det er sundt nok. Nogle gange bliver hverdagen fandeme for tryg og ensformig - og det har den været længe for mig. Nu prøver jeg noget nyt. Jeg tager alene til et land, hvis sprog jeg ikke taler, hvor jeg skal arbejde med noget jeg brænder for. Og jeg har sgu tænkt mig at sidde og fylde toogtyve og have blikket rettet fremad og ikke tilbage, for det er livet nok i virkeligheden alt, alt for kort til.

15 kommentarer :

  1. virkelig smukke ord! Held og lykke med det, håber vi får lidt glimt fra din rejse herinde :) :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Ida. Det skal i nok få ;)

      Slet
  2. Man skal vove at kaste sig ud fra 10 meter vippen et par gange i livet. "Magic is on the other side of Fear". Du får en oplevelse for livet! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Så dejligt at høre lidt 'vise ord'. Jeg tror og håber du har ret :)

      Slet
  3. Vækker minder om da jeg tog til Berlin - jeg havde det rigtig meget på samme måde, og det blev et fantastisk ophold. Jeg ønsker dig held og lykke. Jeg er sikker på, at det bliver skønt i Malaga. Sydens sol og varme. Aaah.

    Og skønt billede!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altid rart at høre, at andre har haft samme slags oplevelse. Tak, Michelle. Og det håber jeg også!

      Slet
  4. Hej,

    Jeg har ikke læst med så længe herinde og har aldrig skrevet før, men lige præcis det her indlæg er jeg nødt til at kommentere :)
    Jeg rejste selv til Málaga som 19-årig - med en stor rygsæk og en plan om at tage nogle måneder på sprogskole og så se hvad der skete... Jeg endte med at blive der i næsten tre år, og har nogle af mit livs bedste minder fra den tid, og venner jeg stadig - idag, ca 10 år efter - har kontakt til!
    Er overbevist om at det er sundt at ruske op i hverdagen og prøve noget nyt, især de ting der giver lidt kriller i maven! Og det er altid en god ide at lære nye steder, mennesker og kulturer at kende. Jeg er sikker på du ikke vil fortryde, men tværtimod få en fantastisk oplevelse for livet!
    Nu er det noget tid siden jeg var i Málaga sidst, og ved ikke hvilket område du skal bo i - men prøv at udforske området og caféerne omkring Plaza de la Merced og Plaza Unzibay, i det gamle centrum (og El Pimpi i gaden der forbinder de to pladser)
    Held og lykke - og nyd det :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sisi.
      Helt vildt dejligt at du tog dig tid til at skrive. Det lyder jo som en fantastisk oplevelse. Og du har helt ret i det med, at det altid er sundt at gå lidt derud hvor man måske ikke kan bunde. Jeg glæder mig også til det hele, uden tvivl.
      Det er måske lidt misvisende at jeg skriver, at jeg skal bo i Málaga - det er i Málaga-området, og jeg skal bo i Fuengirola. Men hvis jeg en dag skal ind til selve Málaga, skriver jeg mig lige dine tips bag øret.
      Mange tak. Hav en dejlig dag :)

      Slet
  5. Fantastisk, jeg ønsker dig det allerbedste!

    SvarSlet
  6. Elsker virkelig din blog! :D
    Whittaheart.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altså dejligt at høre :)

      Slet
  7. Godaften smukke.

    Du kan så absolut kun glæde dig til dit ophold og arbejde i Spanien, der er så skønt dernede syd på.
    Temperaturen er god, maden er lækker, tøjer er flot............
    Slip bekymringen og nyd dit ophold der, det vil berige dit liv for evigt og det er kun 4 måneder og hjemme venter kæreste og familie, venner med flere.

    Stort tillykke med din fødselsdag:-)

    Tina
    http://www.mariahoffbeck.blogspot.com

    SvarSlet