8.11.12

Efterår i sort/hvid og et lille Murakami-uddrag

"[...] pludselig blev jeg bange. Der var simpelthen alt for mange stjerner, himlen var alt for stor og dyb, en enorm fremmed og overvældende genstand, som omgav mig og omsluttede mig, så jeg blev helt svimmel af det. [...] I virkeligheden var jorden ikke andet end et lille klippestykke, der fløj rundt omkring i et hjørne af universet, et midlertidigt holdepunkt i rummets enorme tomrum. Den, og alle mennesker sammen med den, kunne eksplodere i morgen i et kortvarigt glimt på grund af en minimal forskydning i universets energi. Under denne betagende stjernehimmel gik min egen tilværelses skrøbelighed pludselig op for mig, og det var en skræmmende oplevelse." 

Trækopfuglens krønike af Haruki Murakami, kap. 9, s. 267, linie 14.

10 kommentarer :

  1. Åh, Murakami's Trækopfuglens krønike, er en af mine favorit bøger. Jeg ville næsten ønske, jeg ikke havde læst den, så jeg kunne have den til gode.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kender jeg virkelig godt. Jeg er omkring halvvejs i den nu, og nyder hver side.

      Slet
  2. SÅ fede billeder !
    http://camillamondrup.blogspot.dk

    SvarSlet
  3. Skønne billeder, skøn skøn tekst!

    SvarSlet
  4. What a cute kitty! I love your photography style!

    SvarSlet