31.5.12

Happy birthday

fødselsdag. og familie. og glasset bliver hævet i en skål, og der bliver en kort stilhed i det ellers ganske store selskab. en enkelt rømmer sig og der bliver sagt noget halvt dybtfølt, halvt let og sjovt. der bliver grinet lidt og læberne kan få lov at møde glasset. der bliver spist. og snakket. og grinet lidt mere. og når aftenen er slut, er tallerkerne næsten tomme og lidt beskidte, og maverne fulde. og sommermørket begynder at sænke sig. vi siger farvel, for det var et ganske hurtigt visit, på hvad der ellers ville have været en helt almindelig onsdag. vi kom bare for at sige; tillykke. og vi elsker dig, mor.

29.5.12

L'eau de Chloé

Denne her vil jeg dufte af hele sommeren igennem. Jeg har en svaghed for Chloés dufte og den her er ingen undtagelse.

Sigh no more

1. meget fint dørhåndtag 2. morfar 3. pust 4. komplementærfarver 5. himmel 6. retro

2.5.12

And then it was May

Sådan her så noget af min første maj ud. Et solbeskinnet Aarhus, en sød veninde og en tur i paradis bio for at se 'we need to talk about kevin'.

1.5.12

Currently reading and currently doing

Igår har jeg kørt i hyggeligt regionaltog, med solen i øjnene og danske marker svirrende forbi det beskidte vindue. Jeg har spist en bagel og læst lidt noveller i 'Han danser på sin søns grav' af Martin Kongstad. Og så har jeg for nyligt også fået vendt den sidste side i den smukke Norwegian Wood, af den japanske herre, Haruki Murakami. Den har jeg villet læse (og se), siden rikke skrev dette indlæg. Og jeg har haft vild forårsvind i håret, da jeg for første gang nogensinde fik en tur bagpå en vens ok seje motorcykel igår. Idag har jeg helt fri, og ser frem til en slow-dag med en veninde, der gerne må indeholde sol, god mad, lidt butiks-kiggeri og masser af det der hygge. Hvad skal i mon bruge jeres første maj på?

PS. Apropos bøger. Hvis du er glad for at læse, kan jeg anbefale at oprette en bruger på den fine side Goodreads, hvor du kan holde styr på alt det du har læst, er i gang med at læse, eller gerne vil læse.