Loveletter to Berlin

Som billederne måske afslører, har jeg været i Berlin. Kun på lånt tid, en enkelt weekend og i mindre end otteogfyrre timer. Hvad billederne ikke afslører er, at jeg har lært tre piger jeg troede jeg kendte, at kende, på en helt ny måde; og at jeg har erfaret at Berlin udover at være både smuk, spændende, eksotisk, alsidig, kulturel og dødsexet, så sandelig også er utilregnelig, ustyrlig og farlig.
Jeg har stået på toppen af byens hjerte, i eftermiddagens kulsorte mørke, og betragtet de elektrisk lysende blodårer, og de røde og hvide blodlegemer lege med deres eget liv. Jeg har mærket byens galloperende hjerteslag, og pulseret i et med alt det man egentlig er for lille til at rumme og for menneskelig til helt at kunne forstå. Jeg har spist lidt for mange mælke-snitter, været lidt for fuld, og sovet lidt for lidt, men værst af alt, har jeg bare været lidt for lidt i Berlin; en weekend er jo slet ikke nok til at komme under huden på byen.