29.4.11

Sunny day

.. og jeg har nyindkøbte kolde corona (og tilhørende lime), solskin ind af mit vindue, høj musik ud af højtalerne og et smil på læben. Det er nu helt ok.

6.4.11

Coffee and grey skies

Det er gråt udenfor, men jeg tænder stearinlys, pakker mig ind i et tæppe og lytter til Band of Horses dagen lang. Læser en god bog færdig og bliver en smule trist over at vende den sidste side. Drikker en caffe latte, spiser mørk chokolade og ser halv-dårligt tv. Tænker en masse. Skriver på en liste over film jeg skal have set - finder hele tiden nye film der skal på listen. Finder en fin blog og læser side efter side. Grå skyer kan ikke ødelægge min dag, håber heller ikke de ødelægger jeres :)

1.4.11

(possibly) world's best brownie


Den bedste brownie jeg nogensinde har bagt. Punktum! Den er præcis som en rigtig brownie skal være. Fast og lidt sprød overflade, blød og svampet indeni. Den blev rost og spist og der var fuldstændig tomme tallerkener bagefter, så jeg har backup i min påstand. Hæhæ.
Og seriøst, hvem sidder og klipper en lille fugl ud, så kagerne kan dekoreres præcis ligesom på det fine billede i kagebogen? Jeg ved det, too much time on my hands.. (men meget pænt) Opskriften er fra The Hummingbird Bakery's kagebog. God weekend!

Klassisk brownie (giver ca. 12 portioner)

200 g mørk chokolade, grofthakket
175 g usaltet smør
325 g melis
125 g hvedemel
3 æg
flormelis, til pynt
(en bageform på ca. 30 x 20 cm, beklædt med bagepapir)

Forvarm ovnen til 170 grader. Kom chokolade og smør i en varmefast skål over en gryde simrende vand (lad ikke bunden af skålen røre vandet). Lad det smelte sig jævnt. Tag skålen af varmen. Tilsæt sukker og rør, til det er godt indarbejdet. Tilsæt mel, og indarbejd dette godt. Rør endelig æggene i, til det er tykt og jævnt.
Øs dejen i den klargjorte form, og bag kagen i den forvarmede ovn 30-25 min. eller til den flager på toppen, men stadig er blød i midten. Pas på med at bage den for længe, da kanterne vil blive hårde og sprøde. Lad kagen afkøle helt, og pynt med et drys flormelis.